Sitting in front of one my
old paintings I get faint flashes of the person who painted it. I
recall the smell of the damp apartment I had back then. Then I try to
get a conversation going, but I'm not listening to me. I can't say
whether I'm happy or sad about how things turned out and drink a
glass of milk to settle my stomach.
Outside in the night (as if it wasn't inside the flat) a couple of
drunks are shouting. They seem happy.
falling
and rising I'll make a friend of the floor yet
–--
Jeg
sidder foran et af mine gamle malerier og får svage glimt af
personen, der malede det. Jeg husker lugten af den fugtige lejlighed,
jeg havde dengang. Så prøver jeg at få en samtale i gang, men jeg
lytter ikke til mig. Jeg kan ikke sige om jeg er glad for eller ked
af, hvordan tingene endte med at blive, men jeg drikker et glas mælk
for at få maven til at falde til ro.
Udenfor
i natten (som om den ikke var indenfor i lejligheden) er der et par
fulderikker, der råber. De lyder glade.
falder og rejser mig
jeg skal nok blive venner med gulvet
No comments:
Post a Comment